TID TIL AT FORSPIRE

Ønsker du også at din have stråler henover sommeren? Er du ikke allerede begyndt? Så start nu – det er ikke for sent. Begynd at forspire!

HvORFOR Forspire? 

Selvom vi oplever sol og varmegrader, det skønne forår, så ved du lige så godt som jeg, at det kan skifte på et split sekund. Så for ikke at starte din spiring af frø for sent, og derved ikke opnå optimal udbytte, så begynd din forspiring nu. 

Når du skal til at forspire frø, så handler det om, at du giver frøene de bedste betingelser for at spire. På den måde sikrer du en mere optimal start, og du kan hurtigere høste lækre afgrøder fra dit drivhus, havekrukke eller køkkenhave i løbet af året. Alt du skal bruge er bakker eller potter, og så- og priklemuld. 

Step 1 

Find dit underlag frem. Det kan være en bakke eller en potte, som du gerne vil lave din forspiring i. Kom så- og priklemuld i. Den består af mere sand og mindre gødning, og det er gavnligt for frøene i deres første stadie. 

Step 2

Før et frø placeres, tryk da let jorden med en finger. Gentag. Dæk frøene til med lidt jord på toppen. 
Hvis frøet skal lysspires – så undlad jord på toppen (kan læses bag på pakken). 

Step 3

Så skal jorden vandes. Pas på med at sprøjte vand ud over det hele. Bare let vanding, men sørg for at jorden er fugtig. Vi anbefaler at bruge en sprayflaske, så du undgår overvanding. Forsæt med fugtig jord indtil frøene spirer. 
Sæt et låg på dine frø, men husk at fjerne det en gang imellem for bedre ventilation.

Step 4

Dine frø skal stilles lyst og ved stuetemperatur. 

Step 5

Så spirer frøene. Nu kan du fjerne låget. Husk at vande.

Step 6

Nu er det snart tid til at sætte frøene i jorden. Når temperaturerne forbliver mere stabile, så skal du langsomt tage frøene ud fra indemiljøet til udemiljøet. 
Start med at have dem i skyggen i et par timer ad gangen, og så langsomt øg tiden i løbet af 7-10 dage. Hold godt øje med temperaturerne. 

Typisk i midt maj er de klar til at komme i jorden. (de fleste frostnætter er for længst ovre). 

Og så er det bare at huske at gøde og vande henover sommeren. 

Hvor får jeg fingrene i alt det her? 

Heldigvis har Prøvestenscentrets butikker ALT hvad du skal bruge. 

Jem og Fix | Harald Nyborg har et stort udvalg af jord til forspiring og til udplantning. De har mange forskellige redskaber, der kan lette din arbejdsgang – både under forspiring samt under udplantning. Vælg mellem deres mange grøntsager, krydderurter og blomsterfrø. Og så har de selvfølgelig potter, skjulere og bakker efter ønske og behov.

Hvis du er mere til genbrug så kan du besøge Kirppu, hvor en eller flere af standene langsomt som vi bevæger os tættere mod sommeren får flere udematerialer på standene. 

Vores Isenkræmmer gemmer også på bakker, skjulere og potter, som kan falde i din stil og smag. Så kig endelig ind forbi dem for at mikse og matche. 

Supermarkederne har også altid de mest almindelige krydderurter, blomsterfrø og grøntsagsfrø, potter og muld i takt med vi nærmer os sommeren. Se hos Lidl og Kvickly

Rigtig god fornøjelse!