Søndag d. 2. marts er det Fastelavn – Er du klar til hygge, leg, sjov og udklædning? Ellers kan du blive det her.
HvORFOR FEJRER VI FASTELAVN?
Fastelavn er hellig. Dagen er i andre lande fyldt med traditioner, og sågar en reel helligdag, hvor det markeres med større eller mindre fest for at markere kirkens faste. Heraf navnet Faste-lavn. I nogle af Europas mere trosdyrkende lande holder de tilmed stadig fast i traditionen om, at fastelavnsdag er den sidste dag, du må spise kød indtil vi når påsken.
I Danmark vil du stadig kunne deltage i Gudstjenester dagene efter fastelavn med netop denne skik at forberede til påskens mirakel.
Dagen forbereder den lange faste frem til påske, hvor der igen skal festes. Altid 7 uger før påsken. Derfor er fastelavn markeret med god mad, samvær og forskellige lege.
er DET EN DAG KUN FOR BØRN?
Hvis du troede fastelavn kun er for børn, så kan du godt tro om igen. Faktisk startede festlighederne som et karneval, hvor også voksne klædte sig ud. Men grundet uroligheder, er karnevallerne med tiden blevet skiftet ud til det mere afdæmpende, og derfor ser du i dag også sjældent at voksne klæder sig ud.
Traditionen om at gå forbi huse er blevet til dør-til-dør, som børn i dag holder i hæld. Så når børn rasler og synger, så er det en tradition de tager med videre.
“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Eller ”Boller op, boller ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Eller ”Penge op, penge ned, penge i min dåse, hvis jeg ingen penge får, så kommer jeg til påske.”
At det i dag er blevet mere almindeligt, at have en raslebøsse/sparebøsse med er en videreudvikling. Man kan stadig godt give mad i form af slik eller helt gammeldags, klementiner.
Dog er dagen stadig en markering med hygge, samvær, mad og lege. For både børn og voksne!
Så vi kan anbefale at samle venner og/eller familie – og fejre herligheden!

Hvad med at slå katten af tønden?
Ganske kort vil vi kun nævne, at den gamle og dyreplagende tradition med at komme en eller to sorte katte i en tønde, heldigvis i dag er erstattet med slik og andre godter.
I dag driver vi ikke det onde væk, men nøjes med at klippe og klistre de søde væsener uden på tønden.
Og hvis I stadig kan lide lidt konkurrence over legen, så kan I slå katten af tønden og finde jer både en kattekonge og en kattedronning.
Så skal der pyntes op, og kostumerne skal findes!
Beklædning
Traditionen tro, så elsker børn enhver lejlighed for at klæde sig ud. Og fastelavn er ingen undtagelse – og butikkerne i Prøvestenscentret er helt med på den!
Har alle de fineste kostumer – og/eller delelementer til at sammensætte dit fantastiske kostume til lejligheden. Så hvad skal du klædes ud som?
Fastelavnsris
Vil du have det sjoveste, det fedeste, den med mest plads til slik og udsmykning, en der kan bære en masse eller skal du bare sørge for at have den mest farverige fastelavnsris? Så følg med her, hvor vi guider til din helt egen hjemmelavede fastelavnsris.
- Tænk over størrelsen på dine grene/pinde – kan du finde dem i naturen? Skal I beskære et træ i haven? Eller skal I ned til den lokale blomsterhandler og købe forskellige grene ind, så den bliver ekstra sej og flot at se på?
- Bind pindene fast sammen i bunden.
- Find pap, papir, forskellige sakse, tuscher, farver, maling, glimmer, lineal og hvad du ellers har. Klip i alle de former, farver og faconer du ønsker, og i forskellige størrelser.
- Når alt er klippet, så kan du sætte dem på dine grene/pinde med enten sytråd eller anden tynd tråd.
- Tilføj evt. lidt slik, i form af mindre slikposer og slikkepinde. Eller måske noget der larmer/rasler lidt mere – så en lille pose med ris (sørg for der er luft til at risene kan rasle op og ned), eller måske en lille klokke.
Kun fantasien sætter grænser!
Rigtig god fornøjelse!